Syg Galileo-sonde ved Jupiter

Rumsonden Galileo, da den i 1989 blev afsendt fra Rumfµrgen.

Lang - men udbytterig rejse

NASAs Galileo-sonde blev afsendt fra Rumfµrgen den 18. oktober 1989. Efter en tur ind omkring Venus og forbi Jorden to gange (gravity assist) var der endelig oparbejdet tilstrµkkelig hastighed til, at den kunne nσ ud til Jupiter inden for en overskuelig tidsramme. Den 38 mσneder lange Venus-Jord "gravity assist" sluttede med en sidste passage af Jorden i december 1992. Undervejs var Galileo to gange pσ bes°g i asteroidebµltet. Det gav mulighed for at se nµrmere pσ et par af de smσ planeter. I oktober 1991 fl°j Galileo-sonden tµt forbi Gaspra (nedenfor) og lavede her den f°rste detaljerede nµroptagelse af en asteroide.

Optagelse af asteroiden Gaspra i oktober 1991, mens afstanden var 5.300 km. Gaspra mσler 19 x 12 x 11 km og roterer omkring en akse, der gσr fra °verste venstre hj°rne mod nederst h°jre. Tyngdekraften pσ overfladen er sσ lille, at en 100 kg mand kun ville veje 100 gram.

I august 1993 passerede Galileo tµt forbi Ida og konfirmerede for f°rste gang tilstedevµrelsen af en lille mσne i kredsl°b omkring en asteroide.

Asteroiden Ida, som Galileo fl°j tµt forbi den 28. august 1993 pσ sin vej mod Jupiter. Billedet er lavet, men Galileo befandt sig godt 3 km fra asteroiden, der pσ den lµngste led mσler 56 km.

I juli 1994 bidrog Galileo ogsσ med optagelser af de mere end 20 spektakulµre kometnedslag pσ Jupiters natside.

I juli 1994 befandt Galileo sig i en position 238 millioner km fra Jupiter. Herfra kunne Galileos kamera se nedslagsstedet, hvor komet Shoemaker-Levy ramte Jupiters skylag. Optagelserne er fra den 22. juli 1994, hvor W- fragmentet ramte Jupiter. Det f°rste billede viser intet, mens de nµste tre billeder viser nedslagets eksplosive udvikling med 2 1/3 sekunders interval.

Antenneproblemer

Men der er problemer. Den 4,8 meter store parabolantenne er monteret pσ toppen af rumsonden, hvor det udfoldede, tµtmaskede net holdes pσ plads af 18 paraplystivere. Antennen skulle have vµret brugt til at transmittere videnskabelige data fra Jupiter med en kapacitet pσ 134.400 bits pr. sekund (svarende til et helt billede pr. minut). Antennen ville imidlertid ikke folde sig helt ud. Tre af stiverne (nr. 9, 10 og 11) har lσst sig fast i hinanden. Motoren, der skal σbne parabolen, er k°rt fast. Talrige fors°g med at affyre raketmotoren i korte, kraftige pulser har ikke hjulpet. Teknikerne har desuden pr°vet at lade Galileo roterer med h°jeste hastighed pσ 10 omdrejninger pr. minut, men det har ikke frigjort de fastlσste stivere. Intet ser ud til at hjµlpe. Alligevel vil man pr°ve endnu en gang i marts 1996, hvor Galileos hovedmotor skal l°fte sonden ud i et h°jere kredsl°b om Jupiter. Denne pσvirkning vil blive den st°rste, Galileo bliver udsat for, siden starten.
Forel°big har teknikerne valgt at skifte til den mindre antenne, der primµrt blev brugt under kommunikationen med sonden i det indre Solsystem. Men for at sikre sig, at alle data nσr frem fra Galileo-sonden ude ved Jupiter, mσ sendehastigheden sµttes ned til kun 8-16 bits pr. sekund. Forskellen mellem de to antenners sendestyrke kan sammenlignes med forskellen i styrken af lyset fra en projekt°r og en lille 10.000 gange svagere pµre, og sσ er den uden parabol.
Imidlertid blev der afsendt ny software, der g°r det muligt, at sendehastigheden kan sµttes 10 gange op. Dataene bliver nu pakket, sσ de kun fylder omkring 1/80 af det oprindelige - og det vel at mµrke uden tab af informationer. Endvidere undlader man at sende de dele af billederne, som ikke bµrer nogen information (den sorte himmelbaggrund omkring objekterne). Trods disse vanskeligheder forventer man stadig gode resultater fra missionen. Pσ Tycho Brahe Planetarium vil vi i de nµste mange mσneder f°lge Galileo-sondens arbejde omkring Jupiter, og alle interessante billeder og resultater vil l°bende blive prµsenteret og opdateret i publikumsarealet.

Mσnen og Jorden fotograferet i samme felt som en hilsen fra Galileo. Det var det sidste sonden sσ til Jorden pσ sin vej ud mod Jupiter.

Flere problemer

Kort efter, at teknikerne hos Jet Propulsion Laboratory (JPL) havde givet Galileo besked om at tage det f°rste billede af Jupiter den 11. oktober, indl°b i stedet en katastrofal fejlmelding hos JPL, som varetager kommunikationen. Et farvebillede sammensµttes af 3 optagelser gennem hvert sit farvefilter. Derefter bliver optagelserne lagt efter hinanden pσ sondens bσndoptager og vil ved en passende lejlighed blive transmitteret til Jorden. Den store antenne, der normalt skulle kunne returnere billedet til Jorden, er desvµrre delvis sat ud af spillet. Da optagelserne var fµrdige, gav sondens computer bσndoptageren besked om at spole tilbage til det klare stykke tape, der indikerer, at bσndet er spolet tilbage til start. Da man dagen efter ville afspille bσndet for at afsende billederne til Jorden via den lille antenne, opdagede man, at bσndoptageren stadig spolede tilbage. Der blev givet ordre til at stoppe - med det kedelige resultat, at den blev "hµngende" i en slags stand-by mode.
I den efterf°lgende uge gennemgik teknikerne en identisk bσndoptager, som findes om bord pσ et testfart°j, der befinder sig hos JPL. De fandt bσde flere mulige mekaniske og elektriske fejl, der kunne forklare udfaldet, men ingen endelig l°sning pσ problemet. En test den 20. oktober viste dog, at bσndoptageren stadig var funktionsdygtig. Det var en stor lettelse, fordi bσndoptageren nu var kommet i en n°gleposition. Kommunikationen mellem sonden og Jorden kan ikke lµngere klares direkte med den store antenne. Langt de fleste optagelser mσ nu optages pσ bσnd, og f°rst efter redigering og komprimering af filerne kan de afsendes via den lille antenne i et sµrdeles moderat tempo.
Tirsdag den 21. oktober gav teknikerne bσndoptageren ordre til at spole frem og tilbage 25 gange over det sted pσ bσndet, hvor den var gσet i stσ under tilbagespolingen, og hvor bσndet muligvis var blevet svµkket. Det foregik uden problemer. Men da man ikke havde kendskab til bσndkvaliteten pσ omtalte sted, besluttede man sig til ikke at ville benytte den f°rste del af bσndet, hvor de tre f°rste optagelser desvµrre befinder sig. Heldigvis sσ det ud til, at resten af bσndet fungerede tilfredsstillende, og i skrivende stund - i begyndelsen af november - sσ det trods alt ud til, at Galileo noget svµkket alligevel var klar til m°det med Jupiter i begyndelsen af december.

Forventninger til fremtiden...

  • Alle data fra atmosfµreeksperimentet.
  • Nµsten kontinuerlig overvσgning af Jupiters magnetosfµre i 2 σr.
  • Cirka 1500 billeder af de fire galileiske mσner, Jupiter og dens ringe.
  • 11 meget nµre passager af: Io(1), Europa(3), Callisto(3) og Ganymedes(4).
  • Yderligere 5 passager af Voyager-klassen (nµrmere end 80.000 km).

Bj°rn Franck J°rgensen


Denne side vedligeholdes af tycho@inet.uni-c.dk

Tilbage til Planetariets hjemmeside